Pema Teknik har fået en ordentlig overhaling
Forretningen er klar med landsdelens største udstillingsbutik med Karcher rengøringsmaskiner
Service- og handelsvirksomheden Pema Teknik, der blev startet i efteråret 1995 af indehaver Per Raun, har i den grad rykket rundt og flyttet om i forretningen på Nordre Fovrfeldvej 48.
Per Raun & Co. har således indrettet landsdelens største udstillingbutik med Karcher rengøringsmaskiner, højtryksrensere, fejemaskiner, gulvvaskere, støvsugere og ikke mindst alt i tilbehør og reservedele. Der er således noget for både private og erhverv, og ombygningen fejrer man selvfølgelig med gode tilbud.
"Vi er meget glade for den nye forretning, og i det hele taget synes vi, der er 'godt gang i business'," siger Per Raun og tilføjer, at man især på de kraftfulde støvsugere oplever et rigtig godt salg for tiden.
"Både lager og udstilling har fået en overhaling, så vi er helt klar til at modtage nye såvel som gamle kunder," siger Per Raun, der naturligvis også fortsat sender sine folk ud for at servicere og hjælpe kunderne med både reparation og vedligeholdelse af maskinerne.