Filmklubben fortsætter filmvisning sæsonen ud
Således har Hvidovre Filmklub ansøgt Hvidovre Kommune om at få udskiftet det analoge filmapparat, som filmklubben hidtil har brugt. Det er nemlig ikke længere muligt at fremskaffe analoge film til filmklubbens fremvisninger. Ansøgningen blev beskrevet i sidste Hvidovre Avis - og filmklubben håber fortsat på, at Hvidovre Kommune vil give tilsagn om at bekoste et digitalt filmapparat til 650.00 kr. Som det fremgik af ansøgningen var filmklubben nemlig I tvivl om, om det fortsat ville være muligt at vise film på DVD for medlemmerne efter oktober. Heldigvis ser det ud til, at de op mod 450 medlemmer af filmklubben kan se frem til kvalitetsfilm I hvert fald resten af året. - Det ser lidt lysere ud med filmfremvisning, end da vi sendte ansøgningen. Udlejningsselskaberne har lovet, at vi kan leje DVD¿er, så vi kan vise filmene. Det er dog en nødløsning, idet visning af DVD giver en dårligere kvalitet både billedmæssig og lydmæssigt end det vi plejer at vise. Det kan være at publikum ikke vil være så tilfredse, men for en kortere periode skal det nok gå, lyder det fra filmklubbens formand Poul ¿Dudder¿ Larsen. Filmklubben kan samle op mod 150 filmelskere, når der vises gode film I Medborgersalen. Hvis man er medlem af filmklubben koster det kun 30 kr. at gå i biografen I Medborgersalen. key