Fortsæt til indhold

Sejren var det vigtigste

HIF røg ind i en ¿dagen derpå¿-reaktion, men fik alligevel styr på tropperne

Arkiv
Arkiv

Der gik også en halv times tid mod Marienlyst, før HIF kom ind i kampen. Inden havde man overladt gæsterne alt, og Marienlyst havde store fordel af et højt pres samt en flok HIF-spillere, der ikke kunne få tingene til at hænge sammen. Det gjaldt samtlige kæder, og det var alarmerende. Når Jonathan ¿LåLå¿ Nielsen jagtede bold, stod de øvrige offensive spillere passive tilbage, og så var det spildte kræfter. Da Jacob Ingvarsen så omsider fik muligheden efter en halv times spil havde han et godt skudforsøg og en god hovedstødschance, som ramte opstanderen, og det blev afløst af et godt forsøg af backen Patrick Lerager, inden en klumpspilsituation medførte et straffespark begået mod Dia Raofat. Jonas Hebo Rasmussen omsatte sikkert. I de første 45 minutters overtid udlignede Marienlyst efter en situation, hvor holdet meget let kom ned bag om HIF¿s venstre forsvarsside. En hårdt og flad aflevering blev omsat i mål, og så var vi lige langt. Der skete noget i HIF¿s omklædningsrum i pausen, hvor træner Per Nielsen fik fortalt, hvad han efterlyste, og det gav tilsyneladende hurtigt bonus. Jonathan ¿LåLå¿ Nielsen udnyttede en fin aflevering fra Jacob Ingvarsen i de indledende sekunder, og iskoldt lagde HIF¿s topscorer bolden i mål. Det blev også 3-1, da Stefan Sørensen forsøgte sig ude fra. - Det var ikke et specielt hårdt skud, men det ramte jorden lige foran målmanden og snød ham, og den slags mål tæller som bekendt også, kommenterede Stefan Sørensen. Desværre holdt to-målsføringen ikke så længe, for en enorm blottelse, hvor alle kiggede på alle, og ingen reagerede betød 2-3, og så blev det op ad bakke de sidste 25 minutter. Jonathan ¿LåLå¿ Nielsen var tæt på at gøre det til 4-2, da han fik muligheden, men hans forsøg blev reddet med en god fodparade. HIF kom hårdt under pres, og Marienlyst tilspillede sig alarmerende mange chancer. HIF havde flere gode omstillinger, men var ikke kolde og kyniske nok til at omsætte dem i mål. En 3-2 sejr og tre vigtige point på kontoen, og så gælder det Vejle ude på søndag. En kamp, der vises på tv. - Jeg efterlyste gejst, engagement og vilje i pausen, og det synes jeg, jeg fik at se på banen i 2. halvleg, kommenterede træner Per Nielsen. - Spillerne blev vækket og viste den rigtige indstilling med den rigtige form for aggressivitet. Jeg ved, at det er vanskeligt mentalt at spille mod en et mesterhold den ene dag og så et bundhold i 2. division den næste dag. Det er mentalt to vidt forskellige kampe, og det må man forholde sig til... - Kampen i Vejle bliver en helt anden kamp, hvor vi er oppe mod rækkens teknisk set bedste hold. Jeg ville gerne have, at vi var klogere, når vi skal køre en føring hjem. Vi havde mange muligheder for at lukke kampen ned, og det må vi arbejde videre med til træning... - Nu har vi nået de 11 point, som vi havde som målsætning for de første 11 kampe med en kamp yderligere i hånden. Det betyder ikke, at vi i de næste 11 kampe også skal have 11 point. Jeg tror ikke vi kan overleve med 33 point, så vi er nødt til at sætte overliggeren højere. Nu ved vi, hvordan niveauet er og har fået lidt rutine, og så arbejder vi ud fra det i de resterende kampe... Anfører Stefan Hansen: - Det var ikke meningen i det oplæg, der kom til kampen, at vi skulle presses i bund. Tværtimod. Vi skulle lægge presset, men formåede det ikke. Vi fik en skideballe i pausen, og den var fortjent, og det synes jeg også var synligt på spillet efter pausen... ebo