Hvad skal der ske med Vejle Ådal?
Arkiv
Efter megen opmærksomhed den seneste tid om Vejle Ådal og områdets fremtidige udvikling, begynder den befolkning, der bor i ådalen at røre på sig. En gruppe borgere fra Vork har inviteret til et samarbejde med Grønt Forum, Danmarks Naturfredningsforening og Randbøl Sogns Lokalarkiv- og Museumsforening om at give borgere og erhvervsliv i Vejle Ådal en stemme i debatten. Det resulterer nu i en workshop den 8. oktober, hvor alle med interesse for området får mulighed for at dele deres tanker og ideer omkring Vejle Ådals fremtid. Tilmelding til Ole Jespersen på telefon 43583458 eller til Grønt Forum på 76401976 eller groentforum@mail.dk senest den 4. oktober.