Høsten fejres i Ribe
At høsten er godt i hus har alle dage været en fest værd. Også i Ribe - og 2013 er naturligvis ingen undtagelse. Som det er tradition inviterer Ribe Handelsstandsforening og byens forretninger til Høstmarked. I år sker det den 5. og 6. oktober, hvor forretningerne holder åbent til henholds kl. 14.00 og 15.00.
Når shoppingen er overstået, er der masser af oplevelser at hente. De yngste kan fornøje sig i halmklatreborgen, lave græskarhoveder eller lede efter “skatte” i korncontaineren, mens de ældste - måske især mændene - kan fornøje sig med at beundre landbrugsmaskiner ved AP Jørgensen og Brdr. Holst Sørensen.
Både lørdag og søndag lægger den nye domkirkeplads grund til musik og dansk. Lørdag kl. 11.00 giver Ribe Kvadrillen opvisning, og en time senere er der musik ved Tidals.
Søndag går det anderledes barskt for sig, når den efterhånden meget kendte Chili-Klaus - og kendt som Claus Wunderhits - inviterer til chilismagning og konkurrence kl. 13.00. I samme stærke ånd tilbereder Jønnes Dinner chiliretter på grillen fra kl. 10.00 til 15.00. Skibbroen og Quedens Gaard lægger jord til torvemarked, hvilket også finder sted søndag.