Bølgegang i Tingstedet
Tingstedet diskuteres flittigt på Roskilde Avis's Facebookside. I de nyeste indlæg skriver Kurt Buchtrup:
Det nuværende torveareal opstod som bekendt, da man i 1908 nedrev en større bebyggelse med henblik på at skabe frit udsyn til Domkirken, som indtil da næsten var usynlig fra gadeniveau på de daværende to torve, og missionen lykkedes til fulde, hvad vi siden har kunnet glæde os over.
Man havde nok ikke helt gennemtænkt, hvordan man ville anvende det nye torveareal, som faktisk - bortset fra torvedagene – henlå ret så øde, og det var lang tid før bilerne gjorde deres indtog.
Driftige sjæle luftede ret så detaillerede planer om at bygge en ny teknisk skole på arealet, men de kræfter der stod bag nedrivningen af den gamle bebyggelse var naturligvis ikke tilfredse hermed, og enden på det hele blev at man efter tre års diskussioner vedtog at benytte området til et haveanlæg, hvor der bl.a. blev opsat de fire bænke, som man på det allersidste er begyndt at kalde tingstedet.
Mere parkering
Kurt Buchtrup fortsætter: I midten af 30'erne var der opstået så markant et behov for parkeringspladser, at man sløjfede haveanlægget og gjorde plads for bilerne, men man lod dog de fire bænke stå tilbage i det ene hjørne af parkeringsarealet, som dengang var afgrænset af vejen tværs ind over torvet. Siden er vejen flyttet helt ind til området lige foran nutidens skobutik og bankbygning – og tilbage ligger nu det gamle vejareal uden fornuftig sammenhæng med resten af torvet.
Hindringen for en naturlig sammenlægning er som bekendt de fire havebænke, og uanset at man ved lidt sproglig ekvilibrisme vil gøre dem til et anlæg, så er det altså en meget lille del af et for længst forsvundet anlæg.
Jfr. den danske ordbog er et anlæg ”et større bygningsværk eller et område med forskellige konstruktioner og faciliteter”, og med al respekt for de fire havebænke, så mener jeg ikke at de falder ind under denne definition.
Til gengæld er jeg enig i at de uomtvisteligt er en del af Roskildes historie, og at de fortjener en værdig placering når de bliver flyttet - og den diskussion skulle man måske bruge lidt flere kræfter på.
Ikke havebænke
Per Steenholdt svarer: Den sproglige ekvilibrisme består i, at nedgøre anlægget til 4 havebænke. Hvis man googler anlæg med bænke, finder man en del eksempler der ikke er større end Tingstedet. Det er uanstændigt ikke at lave en lokalplan, hvis man ønsker dem væk.
Erik Larsen siger: Kurt Buchtrup, jeg har stor respekt for når mennesker af et oprigtigt hjerte ønsker at forskønne den by de bor i, men når jeg går en tur i min barndoms og ungdomsby, (og her må du undskylde mig mit sprogbrug) så ser jeg den ene øjebæ efter den anden.
Ea Vibeke Hansen skriver: jeg ser både historie, konstruktioner og faciliteter i anlægget tingstedet... historie fordi det for mange borgere er ensbetydende med stændertorvet. torvedag, is og fritid og erindringer fra barndommen. konstruktion da det er skabt til områdets bygn.