"Jeg tror ikke, jeg kan klare mere"

"Kære Borgmester. Du er efterhånden min sidste livline i det kommunale system..."
Således begynder Dorte Lauridsen et langt brev til borgmester Jens Christian Gjesing (S).
Brevet kan du læse i sin helhed her. Det er et desperat forsøg på at råbe nogen i systemet op.
Dortes situation er nemlig desperat. Ikke blot lever hun med voldsomme smerter hvert eneste minut i døgnet, hun må samtidig kæmpe en kamp for at få afklaret sin fremtid. En kamp, der foreløbig kører på fjerde år, og truer med at sende hele familien på gaden.
“Da mit forløb er som det er, modtager jeg kontanthjælp. Og med de nye regler bliver det sådan at min samlever fra 1. januar vil få forsørgerpligten over mig. Det har vi på ingen måde råd til, så det vil betyde at vi går fra hus og hjem,”! siger Dorte Lauridsen, der har det rigtig dårligt med at familien rammes yderligere:
“Hvis jeg ikke havde haft min familie og mine venner, var jeg aldrig kommet igennem det, som er sket indtil nu. Det har været umenneskelig hårdt, og kun fordi de hjæper og støtter er jeg her stadig. Så det er ikke til at bære, hvis jeg også skal være en økonomisk byrde,” siger Dorte, der måtte have hjælp til at formulere sit brev til borgmester Jens Christian Gjesing. Hun kan ikke selv tåle at skrive og hun har store problemer med at koncentrere sig og huske.

Desperat råb om hjælp

“Jeg ved godt, at det ikke er borgmesterens bord. Men jeg ved ikke hvem jeg skal gå til. På Jobcenteret står alt stille, og man får hele tiden at vide, at alle muligheder endnu ikke er prøvet af. Samtidig betyder det åbenbart intet hvad speciallæger og andre eksperter mener,” sukker Dorte og fortæller, at kommunens lægefaglige konsulent deler hendes frustration:
“Han sagde ligeud til os, at det ikke betyder så meget hvad han skriver, da man alligevel ikke tager sig af det.”

Mange skader

Dortes liv har været ned af bakke siden hun måtte sygemeldes i begyndelsen af 2010. Nedslidning af jobbet i ældreplejen gav hende store problemer med ryg, nakke og skuldre. Diverse operationer for diskusprolaps, slidskader og andet er kommet som perler på en snor.
I de første år var Dorte meget opsat på at komme tilbage på arbejdsmarkedet og har rykket mange gange for handling. Efterhånden har læger, venner og familie fået hende overbevist om, at det næppe kommer til at ske. Den lægefaglige konsulent vurderer, at hun måske vil kunne arbejde 2-3 timer om ugen, men så vil hun ikke kunne foretage sig noget andet i sin hverdag.
I skrivende stund har borgmesteren svaret på brevet. Dorte er glad for den positive tone i svaret, men der er en dialog om en række faktuelle ting, som endnu ikke er afklaret. Vi følger sagen.