Fortsæt til indhold

Produktionsskolen flytter til Avedørelejren

Slut med Stevnsbogaard - samler alle fag på den gamle kaserne

Arkiv
Arkiv

Dermed flytter Hvidovre Produktionsskole fra lokalerne på Stevnsbogaard, hvor man har haft hjemme i årevis. Bygningerne i Avedørelejren er erhvervet for ni millioner kroner. - Det er selvfølgelig med let rysten på hænderne, at vi nu køber vores eget. Der er stor forskel på at leje og eje. Men vi har kastet os ud i det, fordi det investeringsmæssigt ser fornuftigt ud, og fordi vi stod over for en stor renoveringsplan på Stevnsbogaard. En plan, der havde kostet rigtig mange penge, men penge vi havde brugt på lokaler, der ikke var vores egne, siger skoleleder for den selvejende institution, Martin Taarup. Meningsfuldt Efter planen skal produktionsskolen rykke ind i de nye lokaler 1. december. Nu sætter man bygningerne i stand, og her kan mange af eleverne heldigvis give en - meningsfuld - hånd med. - Det bliver også et skridt fremad, at vi rykker til Avedørelejren, hvor et potentielt omfattende samarbejde med erhvervsdrivende kan komme op at køre. Vores elever har selvfølgelig hidtil lavet meningsfuldt arbejde, men det giver endnu mere mening at arbejde i praksis end blot på Produktionsskolens eget område. Vi har for eksempel allerede lavet en aftale med Zentropa om at renovere deres tagrender, siger Martin Taarup. Regulære kvadratmeter Hvidovre Produktionsskole har i forvejen en stærk tilknytning til Avedørelejren, hvor man driver caféen Bataillionen. Derfor giver flytningen god mening. - Desuden får vi - om end ikke flere kvadratmeter - så flere regulære kvadratmeter. Vi har til tider manglet plads, så det bliver en fordel med andre lokaler, siger Taarup, som også har fået opbakning af Hvidovre Kommune til flytningen. Produktionsskolen har selv lagt 40 procent af de ni millioner kroner, men 60 procent er finansieret via lån. Martin Taarup glæder sig også over, at skolen nu kommer tættere på S-tog, ligesom bus 1A går til Avedørelejren til glæde for de udefrakommende elever. ark