Fortsæt til indhold

Ny ledelse hos Invita i Esbjerg

Invita butikken i Esbjerg har fået ny indehaver, Per Vilumsen. Han ser store muligheder i et område af landet, hvor en ud af 10 bruger mere end tre timer i køkkenet hver dag

Arkiv
Arkiv

“Hver femte i regionen har et ønske om at få renoveret køkkenet eller få et nyt, og en ud af 10 bruger mere end tre timer i køkkenet hver dag. Det bestyrker mig i, at Esbjerg er en god by at have en Invita butik i.”
Sådan lyder det fra Per Vilumsen, som netop har overtaget Invita butikken på Østre Gjesingvej i Esbjerg. Per Vilumsen sætter pris på, at Invita er kendt for at sælge personlige køkkener og ikke standardkøkkener. Det vil han vise i køkkenbutikken, som også kan byde velkommen til en ny butikschef. Det er Claus Theilsby, der har 10 års erfaring i køkkenbranchen. Han afløser butikschefen gennem mange år, René Plauborg, der har sagt ja til et job som markedschef for Invitas egne butikker.
Per Vilumsen kommer fra Nordjylland, men vil gerne privat slå sig ned 'længere sydpå', så han er tættere på butikken i Esbjerg og dermed medarbejdere og kunder. Han er uddannet økonom og har mange års erfaring fra it-branchen.
“Jeg har lavet et karrierespring, som jeg længe har drømt om, og som jeg tror på. Jeg har en solid ledererfaring, som jeg tager med mig ind i butikken, som hele vejen rundt har erfarne og dygtige medarbejdere, der sætter kunden i centrum,” siger Per Vilumsen.