Pas godt på de ældre
En professor og sundhedsforsker har foreslået, at ældre medborgere i fremtiden skal passes af deres børn. Grunden hertil skulle være, at prisen for ældreplejen vil stige i fremtiden. Vi er lede og kede af ordet ”ældrebyrde” – for det er altså de ældre, der har opbygget det danske samfund med al dets rigdom og overflod. Derfor er det heller ikke rimeligt, hvis der i fremtiden skæres ned på ældreplejen.
Står det til os, så skal ældre medborgere også i fremtiden kunne regne med ordentlig og værdig pleje og service af det offentlige. I Dansk Folkeparti arbejder vi hårdt for at fastholde en ældrepleje, hvor den ældre er i centrum – og hvor man ikke skal betjenes af en kold robot eller ringe til en telefonsvarer for at få hjælp, men derimod hjælpes af rigtige mennesker med varme hænder. Dansk Folkeparti er meget tilfreds med de netop overståede budgetforhandlinger for Vejle Kommune. DF fik forøget antal af hjemmehjælpere med tre millioner kroner, hvilket svarer til cirka 10 ekstra medarbejdere. Byrådsarbejdet er ofte overset, selvom det er indover i borgernes hverdag.