Kan vi rumme alle elever?
Temamøde om inklusion på næste onsdag den 9. oktober - DH Hvidovre inviterer
Det skaber store bekymringer blandt lærerne og hos forældre til børn både med og uden handicap. Danske Handicaporganisationer i Hvidovre inviterer til temamøde med fagfolk og Hvidovres kommunalpolitikere om inklusion af børn med særlige behov i folkeskolen på næste onsdag den 9. oktober kl. 19.00 til ca. 21.30 på Engstrandskolens lærerværelse, Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. - Vi sætter fokus på, hvordan det går med inklusionen i Hvidovre, og på hvordan man kan sikre inklusionen i bredeste forstand for de børn, som benytter disse tilbud, siger Jan Nielsen, formand for DH i Hvidovre. Søren Thorborg, chef for Skole, Klub og Fritidshjem i Hvidovre Kommune, vil på mødet præsentere det seneste initiativ fra Hvidovre Kommune på inklusionsområdet. - At flytte elever fra specialskole og specialklasser til almenskole inkluderer ikke i sig selv børnene. Inklusion handler om, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle børn kan deltage og får et fagligt udbytte. Det stiller store krav til bl.a. lærernes viden om handicap og særlige behov og deres kompetencer i forhold til at gøre undervisningen inkluderende ... - Vi ved godt, at alle skoler nok ikke på nuværende tidspunkt er gearet til at inkludere alle børn med særlige behov. Der er derfor en bekymring i DH for om børnene, der fremover skal gå i almenskolen, vil få den støtte og hjælp, som de har behov for, om de vil blive udfordret på det rette faglige niveau, og om de kommer til at deltage i klassens sociale fællesskab på lige fod med de øvrige elever, siger Jan Nielsen. På temamødet vil der være indlæg fra en række fagfolk om kommunens nye initiativ og mulighed for efterfølgende debat med en række af kommunens politikere. Det vil være muligt at købe øl, vand og kage. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.