Fortsæt til indhold

Mikrobiler kan mangle beskyttelse

Småbiler kan være store rustfælder, viser undersøgelse

Arkiv
Arkiv

Det er hårdt for alle biler at køre rundt på de saltede veje i den danske vinter, men det er især hårdt for mikrobilerne, som danskerne køber rigtig mange af.
Men hvad der er sparet på prisen for køberen, er tilsyneladende også sparet på rustbeskyttelse fra producenterne. Hvem har bare lyst til at bruge yderligere 3000-5000 kroner på en gang rustbeskyttelse, når man lige har fået en billig bil i 100.000-kroners klassen. Men det er en god ide alligevel.
Bladet Motor kørte fire mikrobiler ind på et testcenter, som kiggede ind i hulrummet på bilerne og undersøgte vognbunden og kunne konstatere, at rustbeskyttelsen i mikrobilerne er så mangelfuld, at en supplerende rustbeskyttelse er nødvendig.
Men selvom udgiften er træls, så er den gavnlig på den lange kørebane.
Ved at sprøjte hele undervognen ind i beskyttelsen, fjerner man automatisk også en del af støjen i kabine, og bilens mekaniske komponenter som bremserør, fjederben og bærearme bliver beskyttet, så de holder længere.
Besparelsen ved at rustbeskytte sin mikrobil viser sig først i bilens sidste leveår, idet den får flere år at leve i, så for de bilister, der kun regner med at beholde bilen i for eksempel tre år, vil der ikke være nogen økonomisk gevinst at hente ved en omgang rustbeskyttelse, men bilen vil have godt af det.