Fortsæt til indhold

Lak- og rustskader skal udbedres nu

Den lille og tilsyneladende uskadelige ridse i bilens ene fordør kan se helt uskyldig ud. Men det er bare om at få skaderne udbedret, inden vinteren sætter ind

Arkiv
Arkiv

Der er mange metoder til den mekaniske fjernelse af rusten. En rustraderstift kan bruges mod de helt små rustpletter, mens groft smergellærred er våbenet mod mindre rustpletter.
Du kan selv forsøge at komme skaderne til livs, men der er flere gode grunde til at benytte sig af fagmanden. Han udfører et stykke professionelt arbejde, der bare holder, og som ikke efterlader sig spor. Og det kan i sidste ende betyde, at bilen holder sig længere, og at der ikke er synlige spor efter skaderne, den dag bilen skal sælges. For mange er efteråret også tid for at give bilen en beskyttende behandling mod rust som optakt til vinteren. Her gælder det om at bestille tid NU, for rustbeskyttelsescentrene har traditionelt travlt her lige inden vinteren.
Rustbeskyttelse er i høj grad en tillidssag, og ordentlig rustbeskyttelse udføres kun på en helt ren og tør bil. Man skal sikre sig, at produktet er foreneligt med den eventuelle oprindelige rustbeskyttelse, bilen er udstyret med.