Fortsæt til indhold

Integrationsrådet skal være opsøgende

Kommunens integrationsråd skal være mere aktivt

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Det besluttede kommunalbestyrelsen i sidste uge på baggrund af et forslag fra rådet. Baggrunden for integrationsrådets nye målsætning er, at der i foråret i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen opstod tvivl om rådets berettigelse. Det fik integrationsrådet til at udarbejde en strategiplan, der synliggør rådets arbejde og konkretiserer, hvordan rådet kan blive en mere aktiv spiller i det lokale integrationsarbejde. Integrationsrådet skal fremover være mere proaktivt og opsøgende - eksempelvis skal rådet deltage i arrangementer, der fremmer integration, udgive en årsrapport og en gang om året ¿bedømme¿ integrationsindsatsen i Hvidovre. Integrationsrådet har desuden udarbejdet en vision: - Integrationsrådets vision er at fremme et samfund hvor tolerance, respekt og indbyrdes forståelse er i fokus - et samfund hvor alle reelt har lige mulighed for at deltage som aktive og ligeværdige borgere... Integrationsrådets medlemmer er udpeget for fire år og følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Det betyder, at der skal udpeges nyt integrationsråd, når den nye kommunalbestyrelse er tiltrådt i januar 2014. Det er desuden integrationsrådet, der står for uddeling af Hvidovre Kommunes integrationspris. Den uddeles hvert andet år.