Ny økonomichef på plads
Hvidovre får en erfaren leder som økonomichef
Søren Lenau, der i dag er områdechef for Børn og Skole i Bornholms Regionskommune, bliver ny økonomichef i Hvidovre. I sit nuværende job har Hvidovres nye økonomichef ansvaret for dagtilbud, skole og det specialiserede område. Søren Lenau er 47 år, uddannet cand.polit og har tidligere været økonomichef i både regionskommunen og Bornholmstrafikken. Han er oprindeligt fra København, hvor han tog sin uddannelse og herefter bl.a. har arbejdet hos SFI, i KL og HK, før han flyttede til Rønne. Søren Lenau bor sammen med Gitte og har to næsten voksne børn. I sin fritid dyrker han løb og nyder en god bog. Han overtager økonomichefstillingen fra Kenneth Andersen, der er blevet centerchef for økonomi i Ishøj Kommune. Den nye økonomichef tiltræder 1. december. oas