Fortsæt til indhold

Næsten ingen alkohol (!)

Undersøgelse tager temperaturen på ungelivet

Arkiv
Arkiv

Således kan man læse på kommunens hjemmeside, hvor der også står, at kun meget få har problemer med misbrug og kriminalitet. - Størstedelen af Hvidovres unge lever stille og rolige liv med deres familier og kammerater. De trives i skolen, de holder sig fra hash, stoffer og alkohol og er aldrig på kant med loven... Sådan konkluderer rapporten ¿Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012¿, som netop er blevet færdig. Skønmaleri Med støtte fra Trygfonden har Hvidovre, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner spurgt i alt 10.000 unge på Vestegnen om skole, fritid, familie, venner, mobning og erfaringer med tobak, alkohol, rusmidler, vold, sex og kriminalitet. 1.830 skoleelever fra 5.-10. klassetrin i Hvidovre har deltaget i undersøgelsen. Den nye rapport kan - skriver Hvidovre Kommune på sin hjemmeside - bruges til at prioritere den forebyggende indsats gennem bl.a. skoler og SSP fremover. Blandt andet viser undersøgelsen, at der er en lille gruppe unge, som har meget svære problemer og som har brug for at få særlig støtte. Af rapporten fremgår det blandt andet, at 83 procent af Hvidovres unge synes temmelig eller vældig godt om at gå i skole, og at 85 procent ikke føler sig mobbet. 90 procent har aldrig eller næsten aldrig ulovligt fravær fra skolen, 94 procent holder sig fra smøgerne, 92 procent drikker aldrig alkohol eller gør det mindre end én gang om måneden. 96 procent har ikke røget hash inden for den sidste måned og 98 procent har ikke prøvet hårde stoffer. Redaktionel kommentar På baggrund af kommunens hjemmeside - og uden at have læst selve rapporten - skal redaktionen på Hvidovre Avis dog alligevel henlede læsernes opmærksomhed på en lille detalje. At eksempelvis 94 procent af de unge ikke ryger samt at ni ud af ti unge stort set aldrig drikker alkohol lyder naturligvis positivt. Men dog skal man huske på, at undersøgelsen altså involverer børn i både femte, sjette og syvende klasse. Ovenstående tal siger således intet om vanerne blandt eksempelvis eleverne i Hvidovres niende klasser.oas