Fortsæt til indhold

Sejrede på hjemmebane

Den lokale cykelklub, HS6100, var selv arrangør af cykelløb ved Sdr. Vilstrup. Men først var der løb i Esbjerg

Arkiv
Arkiv

cykelløb Ved lørdagens løb i Esbjerg, var Haderslev-klubbens tre B-ryttere rigtig godt kørende, og med i samtlige udbrud hele dagen.
Det afgørende udbrud blev skabt i løbet sidste tredjedel, hvor syv mand slap væk, her iblandt Nicolai Jørgensen og Jeppe Tolbøll. De kom ind på henholdsvis fjerde- og femtepladsen. Nicolai Jørgensen sikrede sig derved point nok til at kunne rykke i A-klassen - Danmarks bedste klasse. Michael Damm Kohberg blev nummer tre i feltets spurt og en samlet nummer 10.
Om søndagen skulle der køres løb på hjemmebane, hvilket utvivlsomt var med til at motivere Michael Damm Kohberg. Allerede tidligt i løbet kom en gruppe afsted, hvor Michael sad i. Trods enkelte forsøg for at springe gruppen, endte det med at ni mand skulle afgøre det hele i en spurt. Og her trådte Michael uimodståelig an, og sikrede sig en rigtig flot spurtsejr. Hos Juniorerne blev Rasmus Iversen en rigtig flot nummer syv i et løb hvor han var rigtig godt kørende. Far til Rasmus, Hans Christian Iversen, kørte sig ind på en femteplads i H40 efter at have været i udbrud med seks andre.