Fortsæt til indhold

Politiske planer skal sikres 10 år frem

Arkiv
Af Bjørn Medom Nielsen, byrådskandidat for socialdemokraterne

LÆSERBREV: Pia Gjellerup lærte mig, da hun var finansminister, at "i politik er 10 år, kort tid!". Derfor er mange af forligene om sager der kræver lange, seje træk i folketinget, meget brede forlig. Storebæltsbroen, forsvaret og satspuljerne er eksemplerne.
Det samme bør gælde i Fredericia byråd. Brede forlig med mindst 10 års garanti for holdbarhed vil være det politiske håndværk, der kan bringe byen videre. Fordelene er mange, her er nogle stykker:
- Virksomheder der vil slå sig ned, eller udvikle sig, kan regne med stabilitet omkring rammevilkårene.
- Medarbejderne i kommunen oplever en politisk ledelsesform der giver arbejdsro og dermed bedre service til borgere og virksomheder.
- Borgerne vil få en politisk ledelse de kan regne med – og som de kan spille positivt op imod.
Det seneste byråd har ikke formået det og alle kan se konsekvenserne. Det skal gøres bedre og det kan gøres bedre.