Stort ståhej for ingenting
Arkiv
Normalt synes der at være et solidt grundlag for, at indbrud hænger sammen med en eller anden form for tyveri. Derfor virker en sag, hvor ukendte gerningsmænd natten til tirsdag 1. oktober omkring kl. 01.30 brød ind i en række lagerenheder hos firmaet Snowfun på Industrivej, som noget af et mysterium. Ifølge politiet ser det nemlig ikke ud til, at de ansvarlige bag indbruddet har stjålet noget. Man venter dog stadig på resultatet af en grundig gennemgang af sagen.