Fortsæt til indhold

Køge Basketball kom flot fra start i 1. Division

Arkiv
Per Møller

BASKETBALL: Sidste weekend var der sæsonpremiere i den næstbedste bastball række for herrer - 1. Division, hvor Køge Basketball Klubs mandskab havde fornøjelse af at starte med en udekamp mod Alba i Allerød.
Køge fik en rigtig god start med en sikker sejr på 77-57.
- Det er et OK resultat i sæsonens første kamp. Spillernehar trænet meget forud for premieren, så der skal stadig "slibes lidt kanter af" - men setover hele kampen så det helt fornuftigt ud, fortæller klubbens formandm Lars Vestergaard til Lørdags-Avisen.
Lørdag den 5. oktober kl. 16.00 spiller Køge sæsonens første hjemmekamp i 1. Division. I Køgehallen får køgenserne besøg af Stevnsgade, som også fik en god start på sæsonen med en storsejr på 106-61 over Jonstrup.
- Stevnsgade ser stærke ud i år - hvilket også deres sejr i den første kamp vidner om. Så det bliver meget spændende at se hvordan vi kan matche dem, siger Lars Vestergaard der går og håber på, at litaueren Luka Nozabze, der i sommer vendte tilbage til Køge, kan få tilsendt sin opholdstilladelse i Danmark rettidigt nok til at han kan være med i opgøret mod Stevnsgade.