Vindmølleøkonomi

Formålet med vindmøllehøringen arrangeret af Venstre, Liberal Alliance og Demokratilisten den 18. september på Teaterbygningen, omhandlede bl.a. helbredsmæssige følger af at bo nærved store vindmøller.
Demokratisk set er det ærgerligt, at de politiske tilhængere af møllerne ikke deltog og trist når man betænker, hvor polariseret den politiske debat har været gennem den seneste valgperiode. Og endnu mere var det at høre beretningerne om problemerne der opleves af borgere over hele verden i den anledning.
Ved læsning af oplægsholderen Peter Skeel Hjorths bog: ”Besat af vind”. er jeg ikke i tvivl om, at vindmølleproducenternes givtige forretning hviler på lobbyarbejde blandt politikere, der ikke ved nok om emnet, men som har en blind tro på, at vindkraft er vejen til et samfund uden fossile brændsler. Helbredsfølgerne ved vindmøller er ikke mit emne men jeg mener derimod , at der er brug for at se en smule på samfundsøkonomien i forhold til el-produktion med vindmøller.
Jeg har regnet på fire møllers tilskud til energiproduktionen i forhold til Køge Kommunes 55.000 indbyggeres energiforbrug. Det er ikke særlig svært . Hver borger i Køge Kommune bruger i gennemsnit og i alt ca. 2.300 liter olie )opvarmning, transportsektoren, elektricitet, flyrejser med videre).
Fire vindmøller på fx godt 2,3 MW, der drejer 200 dage om året, producerer mindre end 2 % af denne energi, altså svarende til mindre en 46 liter omregnet til olie pr. borger. Kun hvis energiproduktionen for møllerne regnes alene i forhold til elektricitetsforbruget, ser det rimeligt ud, men det er jo en slags falsk varebetegnelse. 2 % er næsten ingenting.
Vindmølle el-produktion er kun rentabel med offentligt tilskud.
Vindmølleproducenter og -ejere kan ikke selv vælge produktionstidspunktet, og kan ikke lagre energien for at kunne sælge fordelagtigt på ”spotmarkedet”.
De nyeste beregninger tyder på, at der under en vindmølles livscyklus på ca. 25 år, vil blive en samfundsgevinst på højest 1,6 (altså ved at investere en energidel får man 1,6 tilbage) men tallet er snarere meget tæt på 1,0, især for havbaserede møller.
Indregnet er alle energianvendelser bl.a. til fremstilling, energiproduktion, vedligeholdelse, nedtagning og destruktion. Der er altså næsten ingen gevinst, men derimod masser af ulemper.
Der var en gang mange vindmøller, som kunne løse den vanskelige opgave at male korn. Meget romantisk, og energibehovet var dengang lille. Men det er slut med romantikken, som berørte borgere kan berette, og derfor skal der indføres andre måder at frembringe alternativ energi på.
I Demokratilisten vil vi meget gerne støtte op om både private og kommunale energiprojekter, men det skal altid være projekter det bygger på sund fornuft og uden risiko for borgernes sundhed og sikkerhed.
Erling Fundal
Fmd. Demokratilisten