Tyvagtigt trekløver på flugt
Arkiv
Selvom situationen nok ikke har været komisk i øjeblikket, kan nogle af historierne fra politiets døgnrapport godt virke som noget fra en gammel dansk komedie. For eksempel er der lidt Olsen Bandensk over en situation, hvor tre tyvagtige sjæle onsdag 2. oktober lidt efter kl. 22 forsøgte at bryde ind i et hus på Hørmarken i Borup. Deres uærlige foretagende blev nemlig afbrudt af husets ejer, og de mislykkede tyve tog straks benene på nakken.