Fortsæt til indhold

Borgmester vil have ny international skole

En kommunal international skole ville være en god mulighed for Kolding, siger Jørn Pedersen, der lægger op til at Kolding skal være test-by

Arkiv
Susie Jessen

Da partierne i Folketinget i foråret forhandlede folkeskolereformen på plads, nedlagde Dansk Folkeparti veto mod et punkt om at sikre mulighed for at lave internationale folkeskoler.
Forleden blev forslaget så vækket til live igen, da Venstre opfordrede Undervisningsminister Christine Antorini til at lave et lovforslag om internationale skoler etableret af kommunerne.
Dette vækker harme hos Dansk Folkeparti, der beskylder Venstre for forligsbrud, ved at foreslå et punkt, som Dansk Folkeparti fik fjernet fra Folkeskolereformen.

Kolding som testby

Alt imens politikerne kæmper om sagen på Christiansborg, har Borgmester Jørn Pedersen meldt sig under fanerne og foreslået Kolding som en by, hvor en forsøgsordning med internationale skoler kunne laves. Han mener, at behovet for en international skole i Kolding er stor, da arbejdskraft fra udlandet er stor i lokalområdet.
“Der er opstået nye drøftelser på landsplan om internationale skoler og der stiller vi os gerne til rådighed som by, hvis man vil lave et forsøg.”, fortæller Jørn Pedersen.

Ikke en ny Cosmo

Det er ikke mange måneder siden, at den internationale skole i Kolding, Cosmo, måtte dreje nøglen om på grund af en blanding mellem finanskrise og svigtende opbakning.
Men Jørn Pedersen mener ikke, at man kan sammenligne Cosmo med den nye mulighed for en international skole i byen.
“Cosmo var en dyr skole at gå på, fordi det var en privatskole. Det gjorde, at der var nogle, der ikke kom derud, som potentielt ville være kommet derud, hvis det var en kommunal skole. Vi vil ikke lave en international skole for direktørbørn, men for alle børn” fortæller Jørn Pedersen.









































fakta
I foråret 2013 under forhandlingerne til Folkeskolereformen, nedlægger DF veto mod internationale folkeskoler. Forslaget gennemføres derfor ikke.
I KL's månedsbrev for september foreslår Venstres Folkeskoleordfører Karen Ellemann, at ministeren laver et forslag, der skal give kommunerne mulighed for at etablere internationale folkeskoler.
Jørn Pedersen fortæller, at han gerne vil stille Kolding til rådighed som testby.