Fortsæt til indhold

Ung maler bliver selvstændig

Rikke Ebsen har netop

Arkiv
Mikkel Hansen

I en alder af blot 22 år har Rikke Ebsen allerede fået malerpenslen i egen spand.
Den unge maler er nemlig netop blevet selvstændig. Hun startede firmaet, Maler Ebsen, den 1. august, otte dage før hendes 22 års fødselsdag.
"Jeg har altid haft lyst til at være selvstændig. Det er selvfølgeligt et stort spring, og min familie skulle da også give mig et lille skub. Der skal arbejdes for det i starte få opbygget en kundekreds, men jeg har heldigvis fået en god modtagelse fra kunderne," fortæller Rikke Ebsen.
Malerfirmaet udfører alle former for maleropgaver både indvendigt og udvendigt. Indtil videre har det primært været for private kunder, men Rikke Ebsen håber også, at få flere opgaver for erhvervskunder og boligforeninger.
Rikke Ebsen stammer fra Hjordkær og bor i dag i Aabenraa med sin kæreste.
"Jeg har altid gerne ville være maler. Det er spændende at arbejde med farver og indretning. At være maler et er et afvekslende arbejde, hvor man hele tiden møder nye mennesker og arbejder nye steder," fortæller Rikke Ebsen."