Mindeord

En kær, gammel ven er gået bort. Marc Melkane, der igennem det sidste kvarte århundrede var et kendt, altid venligt ansigt i Roskildes bybillede, døde 28. august på en bænk i byen. Blot 54 år gammel. For en uge siden sagde venner og familie farvel til Marc. Marc var et usædvanlig rart, følsomt og – skulle det vise sig – også sårbart menneske, positivt indstillet overfor alle som han mødte, og det var ikke så få. Marc så altid det gode i andre mennesker. I modsætning til mig, der ofte så det dårlige. Jeg erindrer ikke, at Marc nogensinde talte dårligt om nogle. Bortset fra Gud. Jeg lærte Marc at kende i 1976, efter at han nogle måneder tidligere var kommet til Danmark fra Libanon sammen med sin familie, bestående af en dansk mor, kristen libanesisk far samt fire søskende. Marc og jeg blev hurtigt gode venner. Brugte oceaner af tid på at lytte til ikonisk rockmusik. Vore gymnasieår fra 1976-79 var for det meste blottet for bekymringer. Jeg overnattede talrige gange i Marc’s hjem. Officielt læste vi lektier. Efter en turbulent gymnasie-afslutning for os begge skiltes vores veje. Marc begyndte at læse teologi i Århus efter i nogen tid at havde han fablet mere og mere om Gud, hvilket jeg fandt yderst trættende. En dag, fik jeg besked om, at Marc var blevet indlagt med en psykose på Slagelse. Tryg følte Marc sig nok. Selvom han altid var ganske enestående til at få andre, der havde brug for det, til at føle sig trygge, var han det nok ikke selv inderst inde. Marc fik glæden og smilet frem i de fleste og kunne føre samtaler om alt muligt, ikke mindst enkle ting, om det gode ved livet lige her og nu, selvom samtalerne også kunne udvikle sig til uendelige fablerier. Jesper Petersen.