Fortsæt til indhold

Hornsherred bliver overset

Der blev ikke plads til kunstgræsbane på Hornsherred i Frederikssunds budget for de nsæte fire år

Arkiv
Af David Foli

Hornsherred Hos Borgernes Liste, som stiller op til byrådet i Frederikssund ved Kommunalvalget i november, er der skuffelse over, at der ikke er blevet plads i budgettet til en kunstgræsbane på Hornsherred. "Vi må konstatere, at Jægerspris og Dalby bliver overset. Jægerspris har eksempelvis et godt foreningsarbejde med børn og unge, som ikke bliver tilgodeset," lyder det fra spidskandidat hos Borgernes Liste Tom Lysgaard, som dog udtrykker tilfredshed med, at ORI og Slangerup har fået kunstgræsbaner. "Men det skuffer, at man ikke har kunnet finde midler til kunstofbaner i Hornsherred, især i betragtning af at de er blevet billigere i drift. Borgernes Liste har jo talt meget om den dagsorden i længere tid. Men der, hvor vi for alvor kan blive bekymret, er, at man fastholder et Borgernes hus som tidligere, og det vil betyde en ringere sandsynlighed for flere idrætsinvesteringer på længere sigt. Det er endnu en understregning af, at Hornsherred igen bliver overset," siger Tom Lysgaard.