Fortsæt til indhold

Bare bryster på Elkjærs

Lørdag støtter Varde Handelsby op om kampen mod brystkræft

Arkiv
Kim Schou

Byen vil blive smukt pyntet op med tylsløjfer, og der vil på torvet blive hængt en lang tørresnor med lyserødt tøj.
Kl. 12.00 vil der foregå en konkurrence, hvor det gælder om at klæde sig mest kreativt i tøjet fra tørresnoren. Radiobilen venligst udlånt af Radio Charlie vil køre rundt i gaderne med stemningsmusik – og Vestmedia har lovet at pynte den i dagens anledning.
Også hos Café Elkjærs i Vestergade bakker man op.
"Vi synes, det er et godt initiativ, fortæller ejer," Jane Grundvad Vossen.
"Derfor bakker vi også op med nogle tiltag. Man kan f. eks købe et stykke lyserødt skum, hvor du selv bestemmer prisen. Du skal bare putte pengene i grisen," fortæller hun.
Derudover vil der være lyserøde ”damer” i vinduerne og man kan købe en flaske Pink ”Bobler”. Kunstneren Bjørn Thomsen vil skænke pengene fra et maleri til Kræftens Bekæmpelse.
"Hvis du er i tvivl om hvor vi er i Vestergade, så bare følg brysterne," slutter Jane Grundvad Vossen

Brystkager til "Lyserød Lørdag"