Fortsæt til indhold

Køge-Strøby vil rejse sig igen

Arkiv
Arkiv

BADMINTON: Lørdag den 5. oktober bliver en spændende dag for badmintonspillerene i Køge-Strøby Badminton, idet tredje runde i turneringen spilles på hjemmebane i Strøbyhallen.
Første runde var en stor succes for både 1. og 2. holdet, da begge hold vandt med cifrene 12-1. Desværre kom der lidt grus i maskineriet i anden runde, da begge hold måtte tage hjem fra Vordingborg med nederlag. 1. holdet dog kun et knebent nederlag! Derfor er alle sejl sat til lørdag, når holdene skal i aktion.
2. holdet lægger ud mod Rødby kl. 14, mens 1. holdet tager imod SAIF fra København kl. 16.
Spilledende træner Gitte Sommer, der har friske VM-medaljer i bagagen, håber på en positiv dag for alle og mener, at holdene stiller op i stærkeste opstilling. Især fordi den anden spillende træner Kasper Storkegård er tilbage i truppen efter afbud mod Vordingborg. Det har stor betydning for Køge-Strøby at have de stærkeste kort med fra toppen, og der er derfor store forventninger til kampenes udfald lørdag.
Alle er velkomne til at bakke op om holdene i Strøbyhallen.
pm