Landbetjentens dage er talte
Landbetjentens dage er talte, og i den kommende tid bliver de sidste trukket tilbage fra de små lokal-afdelinger rundt omkring i kommunen.
Fra 1. oktober får betjentene i stedet kontor på i hovedafdelingen i Roskilde, hvor de hver dag starter bilen fra.
Viceinspektør Per Allan Hansen forklarer, at det ikke betyder, at Roskildes yderområder ikke længere får besøg af ordensmagten. Tværtimod.
Inspektøren har delt Roskilde i en nordlig og sydlig del, hvor mellem tre og fem betjente skal have deres hovedområde.
De fleste af de tidligere landbetjente kommer til at have med deres oprindelige områder at gøre og opretholder dermed kontakten til de personer og steder de plejer.
- Opgaverne er ikke ændret, men betjentene får nu del i et arbejdsfællesskab. Dermed er de små afdelinger ikke længere så sårbare, og betjentene kan drage fordel af hinandens oplysninger og erfaringer, siger Per Allan Hansen.
ag@roskildeavis.dk