Kærligheden og Kirsten fik os hertil

Foto: Erling J. Pedersen - Faktisk var det kærligheden til Kirsten, der fik mig til at flytte til Roskilde for mange år siden. Jeg ville egentlig have været dyrlæge hjemme i Vendsyssel, men hun kom fra Skibby, og derfor kom vi til at leve her. Jens Boelskifte, der nu er 90 år, kigger kærligt hen på sin fire år yngre kone, mens de sidder i lejligheden i Skt. Peders Stræde og beretter om deres mange gode år i Roskilde. - Vi har aldrig et øjeblik fortrudt, at vi kom hertil, for det er en dejlig by at leve i, forklarer Kirsten Boelskifte. De to mødte hinanden første gang ved en forestilling i Det Kongelige Teater, der spillede digterpræsen Kaj Munks stykke ‘Før Cannæe’, med Paul Reumert i hovedrollen. Den aften skete der dog ikke så meget, og de gik hjem hver for sig.

Dyrlæger til bal

Men et halvt år senere skulle Kirsten og andre barneplejersker mødes med unge dyrlæger fra Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole til et bal. - Pludselig stod Kirsten der midt på gulvet og smilede, da jeg kom ind, husker Jens endnu. - Ja, egentlig ville jeg slet ikke med til det bal, men to af de andre barneplejersker lokkede, og så tænkte jeg, at man kan jo altid gå tidligt hjem eller i biografen. Men jeg blev nu længere end de andre, beretter Kirsten. Da han blev færdig som dyrlæge i 1948, søgte og fik Jens job ved militæret på kasernen i Næstved og på Helligkorsvej i Roskilde, hvor militæret fortsat havde 12-15 heste og hele otte hestepassere. Kort tid efter blev de så gift.

Dyrlæge i Havdrup

I de første ti år var han selvstændig dyrlæge i Havdrup, og Kirsten var medhjælpende hustru. - Jeg havde egentlig tænkt på også at tage en anden uddannelse, men det var der ikke tid til. En dyrlægekone på landet har et job på fuld tid. Jens blev efterhånden også lidt træt af at blive kaldt ud til bøndernes syge dyr, både nat og dag, så da muligheden kom for et job på slagteriet i Ringsted, hvor han bl.a. skulle undervise slagterlærlinge på teknisk skole om aftenen, slog han til. - Jeg havde også lyst til at undervise, og dengang var de unge jo interesseret i at gå på erhvervsskolerne og få en faglig uddannelse. De vidste nemlig godt, at så var der større chance for at få et godt job og en ordentlig løn. For Kirsten var tiden i Ringsted dog ikke lige så sjov: - Vi fandt os aldrig helt til rette, og det var noget af en ‘soveby’, mener hun.

Faldt straks til

Da familien så rykkede til Roskilde, hvor Jens var blevet leder af en ny afdeling på Slagteriskolen, hvor forskellige fødevare-teknikere blev uddannet, faldt de anderledes til. - Når man kom i butikkerne, var modtagelsen helt anderledes venlig. Vore tre drenge havde det også godt i skolen, husker Kirsten. De to ældste gik på Katedralskolen, og mange af deres kammerater kom i hjemmet på Kong Valdemarsvej. - Jeg er bare ked af, at skolen ikke kunne få tilladelse til at udvide og måtte flytte ud på Holbækvej. En katedralskole bør jo ligge ved siden af katedralen. Da den så var flyttet, kunne et nyt amtsgymnasium pludselig godt få lov til de nødvendige udvidelser, husker Kirsten med beklagelse.

Roskildes lyksaligheder

Fra stuerne glæder Kirsten og Jens sig over udsigten til muren omkring Jomfruklosteret, der snart er sat fuldstændig i stand. Hver morgen og aften hører de klokkerne fra domkirken, så når ægteparret Boelskifte skal fortælle, hvad der er godt i Roskilde, bliver listen hurtig lang. Mens Jens som helt ung dyrlæge var på kasernen ved Helligkorsvej, red han på militærets heste i Boserup-skoven og på Bognæs og har siden nydt den flotte natur i omegnen. - Byen emmer jo af historie, med domkirken, palæet og mange andre seværdigheder, og det har altid interesseret mig. Selv om jeg nu bruger rollator, nyder jeg stadig væk at gå rundt i byens gader og stræder, hvor jeg altid finder noget nyt, jeg ikke før har lagt mærke til. Hver anden onsdag tager Jens toget til København og Landbohøjskolen, hvor han og andre pensionerede dyrlæger så hører på et foredrag og får en frokost. Kirsten går meget på biblioteket, hvor hun låner bøger og får hjælp til at bruge it. Hun følger også litterære foredrag i organisationen ‘Folkevirke’, der i sin tid blev oprettet af kulturminister Bodil Koch. Selv om Jens nævner steder som både havnen og Folkeparken, bliver det Kirsten, der udpeger parrets yndlingsplet i Roskilde: De flotte blomsterbede foran Palæet ved Stændertorvet. - Min have kalder hun nu stedet, efter at familien ikke længere har en stor villa med egen have.