Fortsæt til indhold

Faglig valgkamp

Arkiv
Erling Pedersen

Fem af Roskildes partier til kommunevalget var mandag inviteret til vælgermøde på rådhuset hos de faglige pensionister.
De tre seniorklubber 'Morgenfruerne', 'TiB-seniorer' og '3F-seniorer på Roskilde-egnen' havde besøg af repræsentanter for Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti.
Blandt emnerne på mødet var boliger til seniorer, 'længst muligt i eget hjem'. Plejeboliger og bustransport eller andre muligheder for at komme rundt i byen.
De 50 deltagere kunne lytte og stille spørgsmål til Jorun Bech (S) fra Sjællands Regionsråd og følgende byrådskandidater: Torben Ankjærgaard (Enhl.), Annie Larsen (V), Claus Larsen (S) og Gitte Simoni (DF). Tina Boel (SF) havde sendt afbud.

Byrådsmedlem Kaj V. Hansen var ordstyrer og havde dermed ikke mulighed for at deltage i debatten med de øvrige kandidater.