Toilet på Hestetorvet
Fra slutningen af november er det slut med at gå med krydsede ben og en trykken for blæren, hvis man bevæger sig rundt på Hestetorvet. Når juletiden og -vrimlenn nærmer sig, bliver det nemlig muligt at gå på toilettet på torvet. Onsdag formiddag blev et splinternyt toilet hejst på plads ved siden af kirkegårdsmuren. Indeni bygningen er der så god plads, at både handicappede med hjælpere og forældre med barnevogn kan komme ind og forrette nødtørften. Det lille hus burde kunne holde sig lækkert hele tiden, da det både er udstyret med selvrensende pissoir og toilet, ligesom gulvet bliver rengjort og spulet efter hvert besøg. En procedure, der tager omkring et minut. Selvom toilettet allerede er på plads og monteret, tager det alligevel omkring en måned før det kan tages i brug. Den moderne bygning skal nemlig mures inde bag sten, der er brændt på en måde, så de ser gamle og ikke ensartede ud. På den måde kommer de til at passe godt til den gamle kirkegårdsmur, det står ved. ag@roskildeavis.dk