Fortsæt til indhold

Kampen om Karstensminde er en decideret tabersag

Efter flere private møder har de borgerlige i Byrådet endelig fundet sammen igen. Nu skal Karstensminde genåbnes som friplejehjem, til stor glæde for borgerne i Gredstedbro, som nu må siges at være vinderne i sagen. Heldigvis, for tabere er der nok af...

Arkiv
Rune Weitling

KOMMENTAR Hvis borgerne i Gredstedbro og omegn beslutter sig for at lave en lille revy i den nærmeste fremtid, er der i hvert fald et enkelt nummer, som er selvskrevet til at være med.
Sagen om det lille plejehjem Karstensminde er nemlig ved at antage et ganske komisk skær, og det hele ville faktisk være lige til at grine af, hvis ikke det lige var fordi, at det er det ikke. Det er nemlig rent ud sagt en tabersag.
Taberne var i lang tid borgerne i Gredstedbro, men de kan nu - formentlig - ånde lettet op, efter at det i sidste uge kom frem, at Karstensminde nu pludselig skal genåbnes som et friplejehjem.
Efter flere private møder har Johnny Søtrup, Freddie H. Madsen og Henrik Vallø fundet hinanden igen. Og også fundet en løsning.
Karstensminde kan genåbnes som et friplejehjem ved, at Esbjerg Kommune sælger bygningerne til borgergruppen i Gredstedbro. Ønsker borgergruppen, at der ansøges om en dispensation fra reglen om, at der ikke kan drives friplejehjem i lejede bygninger, vil Esbjerg Kommune ansøge ministeriet herom. Endelig vil kommunen sammen med borgergruppen tage kontakt til De Danske Diakonhjem med henblik på en aftale om driften, uden at Esbjerg Kommune har den såkaldte forsyningsforpligtigelse. Så langt så godt.
Men lad det være skrevet med det samme: Vejen dertil har bestemt ikke været køn.

Et uskønt forløb

Den ene studehandel efter den anden synes at være indgået i denne sag, hvor det - i hvert fald udefra observeret - ser ud til, at der er blevet givet køb på almindelig god praksis til fordel for egen vindings skyld. Eller i hvert fald egne partiers vindings skyld.
De fleste, som har fulgt 'Kampen om Karstensminde', vil vide, at det i sandhed har været grimt at være vidne til. Lokale toppolitikerne har skændtes, tidligere lokalpolitikere har været på banen, løjtnanter og officerer længere nede i parti-geledderne har blandet sig på amatøragtig vis, et regionsrådsmedlem har ført sin egen 'kamp' for plejehjemmet og meget, meget andet fnidder fnadder.
Derudover har JydskeVestkysten fremlagt dokumentation for, at beslutningen om at lukke Karstensminde blev truffet på grundlag af forkerte oplysninger fra den kommunale forvaltning om, at det havde været svært at belægge pladserne på det lille plejehjem dels med beboere fra lokalområdet og dels med beboere, der var tilstrækkeligt plejekrævende til at optage en plads på hjemmet. Det fik naturligvis ikke ophidselsen og den venlige tone til at blive bedre. Alt i alt et helt igennem uskønt forløb.

Stemmelysten ikke øget

Nu er der så fundet en - i hvert fald for nu - løsning i sagen. Man behøver ikke hedde Sherlock Holmes for at regne ud, at det især skyldes, at De Konservative og Dansk Folkeparti har været så opsatte på, at Karstensminde skulle sælges og genåbnes, at de truede med at trække støtten til borgmester Johnny Søtrup, hvis han ikke gik med til at sætte det til salg.
'Truslerne' så den garvede Venstre-viking i begyndelsen overbærende på, men efterhånden kunne også Søtrup se, at Karstensminde kunne gå hen og blive en bombe i valgkampen, han ikke ønskede skulle detonere. En bombe, der i sidste ende kunne koste borgmesterkæden.
Han har derfor, som skrevet, fundet et kompromis med Dansk Folkepartis Freddie H. Madsen og De Konservatives Henrik Vallø. Til stor frustration for Socialdemokraterne naturligvis. Henrik Vallø - som for få uger siden var noget så skuffet over Johnny Søtrup - udtalte forleden, at han nu er kisteglad, ligesom Freddie H. Madsen nu pludselig igen vil pege på Søtrup som borgmester. Ak ja, de lokalpolitiske veje er uransagelige.
Men spørgsmålet er, om nogle af dem har noget som helst at være glade for? Om der er rent faktisk er noget som helst at være glad for i denne sag?
Som det måske vil være nogle bekendt, så blev to ud af fem vælgere hjemme ved sidste kommunalvalg i Esbjerg. Den tager vi lige igen. 2 ud af 5 stemmeberettigede stemte ikke. Det er tankevækkende. Og 'Kampen om Karstensminde' - som revyen passende kunne hedde - har formentlig ikke ligefrem øget borgernes lyst til at vandre mod stemmeurnerne om godt en måned...