- Nej til et budget med skattelettelser...
Budgetoverskud skal i stedet bruges på at genoprette tidligere besparelser
- Den centrale del af skattestoppet var at fastfryse ejendomsværdiskatten. Efter lidt tid fik det boligpriserne til at stige og efterhånden så meget at boligejere kunne tjene mere på boligprisernes himmelflugt, end ved at gå på arbejde. Nyoptagne lån i friværdierne blev brugt til samtalekøkkener og nye badeværelser, samt til at finansiere et stigende luksusforbrug, mener Mogens Leo Hansen (T)... - Det betød også, at nytilkommere på boligmarkedet blev tvunget til at købe deres første ejerbolig meget dyrt - ofte med de nyindførte afdragsfrie lån som eneste reelle finansieringsmulighed. Så kom finanskrisen. En stor del af krisens årsag skal ses i den boligboble, der var blevet skabt af skattestoppet. En meget stor del af det efterfølgende finansielle kaos bestod i, at priserne på ejendom faldt drastisk, sådan at gælden mange steder kom til at overstige ejendommens pris, og ejerne derved blev tvangsbundne til deres bolig. Det problem skal løses ved at de finansinstitutioner - banker og realkredit - der har godkendt overbelåningen, påtager sig deres del af ansvaret... Den førte politik med skattestoppet havde ganske enkelt taget boligmarkedet som gidsel, for at score nogle hurtige økonomiske gevinster, der ikke kunne holde i længden... Skabt af forringelser Mogens Leo Hansen mener dog ikke, at størstedelen af Hvidovres politikere har lært noget af den historie: - Nu lyder mantraet: Sæt grundskylden ned. Endnu en gang skal skatten bruges til at forvrænge boligmarkedet og skabe grundlag for en ny stor finanskrise. Og ikke nok med det. Grundskyldsnedsættelsen begrundes med, at der nu er det første budgetmæssige overskud i kommunekassen i mange år. Der er penge til det. Men dette overskud er skabt af de foregående års besparelser og serviceforringelser. De foreslåede skattelettelser er altså betalt med forringelser af hjemmeplejen, lukning af folkeskoler og besparelser i daginstitutionerne... De bredeste skuldre - Flertallet af Hvidovres politikere mener åbenbart, at besparelserne på vores velfærd skal bruges til at lette skatten for nogle af de bedre stillede i vores samfund, fortsætter Mogens Leo Hansen: - Og det stopper jo ikke her. Der er lagt op til, at velfærden skal forringes i de næste mange år fremefter. Regeringen og de borgerliges loft over servicerammen vil gøre det vanskeligt for kommunerne at opretholde selv det decimerede niveau, vi har nu. Det vil Enhedslisten ikke være med til. Vi må kræve, at kommunen får lov til at bruge de penge der er, sådan at budgetoverskuddet kan bruges til at genoprette nogle af de tabte velfærdsgoder. Vi vil derfor ikke være med i en budgetaftale, der indeholder skattelettelser. Vi vil i stedet følge vores politik om at stemme for enhver forbedring og imod enhver forringelse. Vi er nemlig for fællesskabet, hvor vi løfter i flok og de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder... oas