Indbrudsbølge ved Dåstrup
Fem boliger i den nordvestlige del af Viby havde besøg af tyve
En håndfuld beboere omkring Viby fik sig i weekenden en ubehagelig overraskelse, da de vendte tilbage til deres hjem.
Ukendte gerningsmænd har i perioden fra fredag 4. til søndag 6. oktober brudt ind i fire hjem i Dåstrup og et i Gl. Viby.
Her er tyvene stukket af med ting som computere, mobiltelefoner og kontanter.
En klar teori
Politiet er i gang med at undersøge gerningsstederne, så man forhåbentlig kan finde frem til de ansvarlige for indbruddene.
Selvom der ikke umiddelbart er noget, der peger mod bestemte personer, har politiet en teori om.
- Fremgangsmåden bag tyverierne er ret ens, og vi mener derfor, det virker sandsynligt, at det er de samme gerningsmænd, der står bag alle indbruddene, fortæller kommunikationsmedarbejder for Midt- og Vestsjællands Politi Simon Schwaner.
Hvis man har set noget, der kan hjælpe politiet i sagerne, kan man ringe på telefon 114.
hw