Kan de ældre kommunikere med kommunen?

Jeg elsker min Iphone, min Ipad, min pc og min uafhængighed. Jeg kører med klatten, kan begå mig i den digitale verden.
Det er heldigt, for om få år er det slut med personlig kontakt per telefon og fremmøde hos det offentlige og i din bank. Den store digitaliseringsbølge er i gang, og vi er som borgere tvunget til at benytte de digitale løsninger. Der er ingen vej uden om. Den personlige kontakt skal erstattes af den digitale.
De mange millioner af kroner, som man håber bliver frigivet i det offentlige, når der spares på personer bag skriveborde, skal kanaliseres ud i flere varme hænder hos børn, ældre og udsatte borgere. Men alt har en bagside. Mange borgere, både ældre, men bestemt også yngre, er ikke fortrolige med at begå sig digitalt. For dem er det allerede nu en udfordring at komme på nettet. Jeg møder mange på min vej, der synes, det er uværdigt ikke at kunne klare sig uden hjælp, og mange der synes, at det er lidt flovt.
Derfor stiller udviklingen krav til, at vi som kommune sørger for, at alle kan være med. Ingen skal udelukkes. I vejle Kommune er vi temmelig stolte over, at vi er gået forrest i den digitale udvikling. Det er da også flot, at 22 procent af vejlenserne har en digital postkasse, hvor de modtager information fra Vejle Kommune. Men hvad med de, der aldrig vil få en?
I det nye byråd skal vi huske, at alle skal være med og opleve sig som en del af fællesskabet. Det skal ikke handle om mindst mulig kontakt til borgerne, men bedst mulig kontakt mellem borger og kommune. Måske vi skulle se at få undersøgt, hvordan for eksempel de ældre oplever deres mulighed for at kunne kommunikere med det offentlige. Og den undersøgelse skal selvfølgelig ikke være digital.