Skulderklap til besøgs-vennerne!
De frivillige besøgsvenner hos Ældre Sagen i Hvidovre holdt ¿halvleg¿ i Frihedens Idrætscenter.
Ældre Sagen i Hvidovre har de seneste år oplevet, at kommunen ikke ønsker at værdsætte besøgsvennernes virke ved at tilbyde dem kørselsgodtgørelse via de såkaldte paragraf 18-midler, som kommunen modtager fra staten øremærket støtte til frivilligt socialt arbejde. Besøgsvennerne har de seneste år ikke modtaget kørselsgodtgørelse. Som et skulderklap og et lille plaster på såret havde Ældre Sagen i Hvidovre derfor inviteret besøgsvennerne til en frokost, hvor man samtidig kunne udveksle erfaringer og inspirere hinanden til den fremtidige indsats. Minna Udsen og Kitty Jensen, der er kontaktpersoner for Ældre Sagens besøgsvenner i Hvidovre, fortæller, at man lige nu har mulighed for at tilbyde flere at få en besøgsven. Ønsker man at forhøre sig om mulighederne - også som pårørende til en ældre - skal man derfor blot kontakte en af de to. Minna Udsen på telefon 36 49 01 90, og Kitty Jensen på telefon 23 39 05 70.