Masseslagsmål på Nørregade
To mænd fra Fanø sigtet søndag morgen
Mette Henriksen
En festlig bytur i Haderslev natteliv endte for en gruppe mænds vedkommende natten til søndag i et masseslagsmål.
Gruppen på 10 mænd røg ind i hinanden på Nørregade i de tidlige morgenstunder. Sammestødet udartede sig hurtig så voldsomt, at politiet måtte tilkaldes.
Ordensmagten anholdt efterfølgende to brødre, 21 og 25 år og fra Fanø, som blandt andet ikke ville oplyse deres navn overfor politiet. De er nu blevet sigtet for blandt andet vold.