Banehuset rocker
Lørdag har Banehuset i Sommersted besøg af bandet 'Kings of Rock'
Gruppen som på lørdag har tænkt sig at lægge vejen forbi Banehuset i Sommersted, er cover bandet 'Kings of Rock', og her er tale om et band, som forstår at levere varen. Med over 1000 jobs på både spillesteder og festivaler, så ved man, at der er tale om et velspillende og entusiastisk band, som også har været så langt væk som Irak, Afghanistan og Kosovo, for at underholde de danske soldater
Kings of Rock spiller den fede rock på den helt rigtige måde, med de mest sublime rockmusikere man overhovedet kan opdrive i dette land – og det med den skarpeste og mest toptunede rocksanger man kan forestille sig! Derfor navnet – Kings of Rock – de besidder simpelthen rock-tronen i vort lille land. Møder man op til koncerten, kan man høre numre fra bl.a. AC/DC – Guns'N Roses – U2 – Aerosmith - DAD - Kings Of Leon og et fantastisk Michael Jackson Medley.
Koncerten finder sted den 12. oktober. For mere info se www.banehuset.dk.