Unge toppolitikere i Big Brother
Den Kreative Skole klar med dramaforestilling
"Big Brother – the final edition" på Den Kreative Skole er en dramaforestilling om ni vidt forskellige unge toppolitikere, der lukkes inde i Big Brother-huset. Og det går ikke stille af.
"Big Brother - the final edition” er skrevet af Klaus Bondam, der med sin tidligere politiske baggrund har "fingeren på pulsen". Stykket handler om ni unge toppolitikere, der siger ja til at flytte ind i Big Brother huset – for hvem vil ikke gerne nå ud til vælgerne i den bedste sendetid? Men hvad sker der, når man bliver tvunget til at bo sammen i alle døgnets 24 timer, afsondret fra omverdenen og konstant overvåget af kameraer? Det medieskabte billede af de unge politikere begynder så småt at krakelere og skeletterne vælter ud af skabet.
Tjek ind i Big Brother huset og se, hvad der sker den 3., 4. og 5. oktober kl. 19.30 alle dage.