Fortsæt til indhold

Strategien holdt ikke

Hvidovres KS mandskab stillede ikke op til kamp på Bornholm

Arkiv
Arkiv

- Det er en situation, som vi beklager meget både over for Rønne og KBU, oplyser sekretær og strategiudvikler i HIF; Lars Cramer-Larsen. - En enig bestyrelse havde lagt en plan for det oprykkede hold i Københavnsserien, som blev prioriteret højt, og på den baggrund over sigt skulle kunne blive et hold, der gav divisionsholdet mere tyngde, men sådan er det ikke blevet. Vores oplæg til en seniortrup, der arbejdede tæt sammen med divisionsholdet og U19 holdet fungerede OK til træning, men ikke til kamp. Den konstruktion vi har lagt op til har tydeligvis ikke været klar og forstået i hele klubben. Vi skal evaluere forløbet og analysere på grundene til, at det ikke er gået som planlagt og så tage de nødvendige konsekvenser. Ingen kan jo stille sig over klubben... - Træner for holdet; Martin Johansen har kastet håndklædet. Det gjorde han i går fredag, og så har vi lørdag holdt møde for at finde en løsning nu og her, for 2. holdet har tre vigtige kampe tilbage af halvsæsonen, og de er utrolig vigtige. Målet for holdet var at etablere sig i rækken det første år, og så på lidt længere sigt blive en oprykningskandidat til Danmarksserien. Ingen kan klandre træner Martin Johansen for den udvikling, der er sket. Han har stort set bare været vidne til et forløb, som har været umuligt at fungere under... - Vi ligger som klub ikke i ruiner, men vi har nogle udfordringer, som vi får styr på. Vi beklager Martin Johansens afgang. Han er en dygtig og højt kvalificeret træner, men betingelserne for hans virke har ikke været optimale. Der var således kun otte spillere til disposition til kampen lørdag, og det går jo ikke... - Jeg kan bekræfte at løsningen lige nu og her er Peter Lassen, der tidligere har gjort det fremragende som træner for 2. holdet, og han skal styre holdet gennem resten af sæsonen, og det betyder foråret med.ebo