Fortsæt til indhold

Claudi stiller op for C

Den tidligere direktør i Hvidovre Kommune tager bladet fra munden og stiller op imod de politikere, der før var hendes chefer

Arkiv
ark

Så blev hun afskediget på baggrund af en ny forvaltningsstruktur, og i starten af året valgte Kit Claudi at starte sit eget firma, IværkZ. Nu har hun også valgt igen at stille op til kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune. Partiet er det samme som før. - Jeg har vendt og drejet beslutningen mange gange, for det er jo ikke sådan at jeg har oceaner af tid til overs. Men man har både ret og pligt til at tage et aktivt medansvar i den kommune, hvor man bor. Også selv om omkostningerne for firma og familie er store, siger Kit Claudi. Vil ¿styrke den konservative stemme¿ IværkZ tilbyder coaching og konsulentydelser, lige som Claudi bruger sine kompetencer som professionelt bestyrelsesmedlem i alle sektorer. Senest har hun i et samarbejde med sin tidligere politiske chef, udvalgsformand Kenneth F. Christensen, tilrettelagt et uddannelsesforløb med AOF for iværksættere. Kit har i perioden 1994-1998 været byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti i Hvidovre Kommune. Målet med det nye kandidatur er ¿at styrke den konservative stemme, Steen Ørskov Larsen, der i denne periode sidder alene i et ustabilt byråd, der i de sidste fire år har været præget af splid og dårligt samarbejdsklima mellem politikerne¿. - For mig at se er et bredt samarbejde i byrådet helt nødvendigt, hvis vi skal skabe nye udviklinger. Jeg oplevede i min tid som embedsmand, at rød blokpolitik og næsten 100 års uafbrudt socialdemokratisk magtmonopol står i vejen for at gennemføre helt nødvendige forandringer i kommunen. Med mit kandidatur håber jeg at kunne være med til at bane vejen for det systemskifte, som kan få kommunen på rette kurs og skabe en bedre dialog. Borgerne skal have tilliden til politikerne tilbage igen - og vi skal have udfordret gamle vaner og traditioner, siger Kit Claudi om de holdninger, hun som direktør havde sværere ved at give udtryk for. Mærkesager En af de vigtigste mærkesager for Kit Claudi er, at der kommer bedre styr på, hvordan kommunen bruger borgernes penge. - Alene i år forventer byrådet at bruge mere end 30 millioner mere end budgetlagt. Samtidig har kommunen slet ikke formået at udnytte de mange fortrin, som en placering i smørhullet i Region Hovedstaden giver. Kommunen er desværre bundskraber i alle målinger på erhvervsområdet, og det skal der laves om på. Endeligt skal der igen sættes fokus på det sociale område ...