Se Skarpt I trafikken
Optikerkæden Louis Nielsen stiller skarpt på trafiksikkerheden
Louis Nielsen i Haderslev slår et slag for trafiksikkerheden på WHOs World Sight Day, torsdag 10. oktober, der er Synets Dag verden over. Baggrunden er, at mange trafikanter erfaringsmæssigt kører rundt med et syn, der er for dårligt til at færdes sikkert. Dårligt syn og trafik er i sagens natur en farlig cocktail, som oven i købet kommer bag på mange.
"Når vi laver synsprøver, sker det tit, at folk bliver overraskede over, hvor dårligt deres syn egentlig er, og at de måske slet ikke bør køre bil uden briller. Det dårlige syn sniger sig jo ofte langsomt ind på os," siger chefoptiker Thomas Aarø hos Louis Nielsen i Haderslev.
Erfaringerne fra Louis Nielsens synsprøverum og stikprøver viser, at omkring hver 10., der ikke i forvejen har briller eller kontaktlinser, har et syn, der ikke lever op til lovens krav.
I forbindelse med Synets Dag, fra torsdag 10. oktober og ugen ud, sætter Louis Nielsen derfor fokus på dette problem og tilbyder et gratis, vejledende tjek af køresynet til alle, der gerne vil være sikre på, at de kan færdes sikkert. I anledning af kampagnen tilbyder Louis Nielsen desuden 50 procent rabat på både Drive Wear og Polaroid-glas, der er særligt velegnede til at forbedre synet, når man sidder bag rattet.