Fortsæt til indhold

Venstre vil reducere trafikstøjen

Arkiv
Af Hans Henrik Hjortshøj, Glæsiersvej 38, Køge.

I Venstre vil vi arbejde for, at få reduceret trafikstøjen på stærkt trafikerede vejstrækninger.
I Dagbladet (8/10/13) kan man læse, hvordan borgere der bor op til Ringvejen i Køge bliver vækket om morgnen, og ikke kan snakke på terrassen uden at skulle hæve stemmen p.g.a. trafikstøj. Derfor vil jeg sætte fokus på området, så vi sikre, at vi får optimeret vores infrastruktur hensigtsmæssigt.
Birgitte Sørensen og hendes mand Per Monberg har oplyst om problemet – og det er endda blevet erkendt af kommunen i 2007 - og derfor har de skaffet underskrifter fra de andre beboere, for at gøre kommunen opmærksom på problemet, uden at de har reageret.
Kommunen vælger simpelthen, at udskyde problemet og derved udtrykke en ligegyldighed overfor borgere der spørger om hjælp. De spørger om hjælp og får ingen hjælp. Det er uacceptabelt! (Hvem husker ikke træsagen fra Langesvej?).
Jeg mener, at vi skal holde fokus på både virksomheder og Køge kommune som helhed. Vi må bare ikke glemme den almindelige borger i Køge, som står med et problem. Vi skal sætte borgeren i centrum, og tage alle henvendelser seriøst.
Vedvarende støjbelastning påvirker borgerens krop afhængig af, hvor højt støjniveauet er, hvilket ikke er oplyst i artiklen. Dog ud fra artiklen at bedømme, så må det konstante støjniveau have helbredsmæssige konsekvenser.
Denne tilgang til borgerne i Køge skal ændres og de må ikke glemmes.
Jeg vil arbejde for at borgeren sættes i centrum.
Hans-Henrik ”Hønse” Hjortshøj

Kandidat for Venstre