Fortsæt til indhold

Vil du deltage i Fairtraide-festen?

Lørdag, den 26. oktober kalder Fairtrade By Haderslev igen til bazar - nu med en helt ny model

Arkiv
Arkiv

Lørdag, den 26. oktober er der igen Fairtrade-bazar i Haderslev Kommune.
Hele dagen er de velkendte kostumer, bananer og tekopper, på arbejde ude i forskellige butikker i Haderslev, mens Fairtrade-festen på Bispen med Mek Pek, Hel Kanel Calypsoband og buffet begynder klokken 17.
"Vi var bange for, at rammerne blev for små, og derfor har vi flyttet bazaren til ”større lokaler”. Vi laver en mindre bazar rundt i mange af byens butikker og på gågaden. Det er muligt at købe gode og billige fairtrade varer, men også opleve vores bananer og tekopper i aktion, og ikke mindst høre noget om Fairtrade," fortæller Svend Brandt fra den lokale Fairtrade arbejdsgruppe.
Billetterne sælges fra Bispens Café efter først-til-mølle princippet. Billetpris for er voksne 100 og børn 25 kroner (for mad og musik, red.). Læs mere på Facebook under ”Fairtrade i Haderslev”.
Butikker, der gerne vil have besøg, bedes kontakte Svend Brandt på svbr@haderslev.dk.