Fortsæt til indhold

Comeback til funcardet

Børnene i Haderslev kommune har fået massvis af aktivitetstilbud til efterårsferien

Arkiv
Peter Rasmussen

I rigtig gamle dage var man aldrig i tvivl om, hvad efterårsferien skulle bruges til. Den gang holdt skolerne lukket for at børnene kunne hjælpe med kartoffelhøsten, men det er ikke moderne mere.
Og så kan en ferie blive lang. Derfor fandt VisitHaderslev og Haderslev Butikkerne engang på "Funcard" idéen. En idé om et tilbud om gratis og billige ferieaktiviteter over hele byen. Idéen gik lidt i sig selv, men nu er den tilbage - stærkere end nogensinde.
"Vi har uddelt 6500 funcards på skolerne, og det er ret fantastisk med alle de mange tilbud, som findes på kortet. Her er alt fra superligafodbold til ghostwalk, ungdomsdosko og Halloween," fortæller eventkoordinator hos butikkerne, Christian Schulz.
"Opbakningen fra alle sider har været super god, så vi forventer at Funcard igen bliver en efterårstradition," siger han.