Fortsæt til indhold

Sjov i efterårsferien

Arkiv
Arkiv

Skal ens børns efterårsferie tilbringes i Roskilde, er der mange muligheder for at finde på noget sjovt. Roskilde Kommune har flere tilbud, det er for eksempel muligt at lave egen smykker på biblioteket, bygge et fuglehus på Boserup Naturcenter (billedet), bygge en drage og flyve med den i Byparken, eller se Cathrine Dufour give en rideopvisning. Det fulde program kan ses på www.roskilde.dk/sjovferie og det kan også fås i trykt form. Roskilde Museum er også ude med flere efterårsferietilbud. Der bliver smagsoplevelser med madkulturen i fokus. På Tadre Mølle bages der kager og kærnes smør. I Lützhøfts Købmandsgård er der æblefest, hvor der presses saft af æbler og bages rigtige æbleskiver. Lejre Museum har historien om den Vidunderlige Kartoffel. Det sker Store Bagedag på Tadre Mølle søndag 13. oktober klokken 11 til 16. Efterårskager samme sted fra tirsdag 15. oktober til fredag 18. oktober fra klokken 11 til 14. Kartoffelferie på Lejre Museum fra torsdag 17. oktober til søndag 20. oktober fra klokken 12 til 16. Roskilde Museums særudstilling ‘En kjole af guld’ har et middelalderværksted for børn, hvor der kan fremstilles konge- eller dronningkrone og en drikkekalk. Det er i hele efterårsferien i museets åbningstid. Museet har omvisning for børn i Roskilde Domkirke tirsdag 15. og torsdag 17. oktober klokken 11. Mødested er Roskilde Museum. Muserum er museets børnemuseum. Tirsdag 15. oktober kan man få en forsmag på udstillingen ‘Alverdens farver’, der vises fra januar. Det sker mellem klokken 11 og 17. I Sankt Laurentii kirkeruin under Stændertorvet er der mulighed for at spille brætspil og sørøverkrig i Østersøen. Det er søndag 12. oktober klokken 11 til 13. Samme sted er der helgenjagt mandag 14. oktober til fredag 18. oktober mellem klokken 11 og 14. Her skal man rundt i ruinområdets mørke med hjælp af en lommelygte.