Fortsæt til indhold

Rød løber bød kunderne velkommen til premiere

O.H. Automobiler i Rødekro havde Danmarkspremiere på den nye Suzuki S-Cross

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Til en vaskeægte Danmarkspremiere hører sig naturligvis både rød løber og lækker mad.
Og det var lige, hvad de indbudte kunder fik, da O.H. Automobiler A/S i Rødekro forleden bød kunderne til premiere på den nye familiebil Suzuki S-Cross.
Reklamerne lover, at den nye Suzuki S-Cross er både seriøs og sjov, men for at kunderne ikke kun skulle tage reklamens ord for gode varer, bød premieren naturligvis også på muligheden for at prøvekøre den nye Suzuki-model.
Og kunderne tog godt imod tilbuddet og kunne køre direkte til og fra den røde løber.
Direktør Preben Hansen gjorde en dyd ud af at guide og opvarte kunderne, der også gav udtryk for, at de var godt tilfredse.