Fortsæt til indhold

Kolding ramte avisspalterne i De Arabiske Emirater

Den arabiske avis Al Bayan, der udgives i de Arabiske Emirater har besøgt Kolding for at fortælle sine læsere om byens erhvervspotentiale

Arkiv
Susie Jessen

En journalist fra den arabiske avis, Al Bayan, der har et oplag på 104.000, har besøgt Kolding.
Det resulterede i forrige uge i en halvsides artikel i avisen om byens erhvervspotentiale for eventuelle investorer fra De Arabiske Emirater.
Marwan Zobi (A) sidder i Byrådet i Kolding og er en del af det arabiske initiativ i byen, der skal sikre et bedre samarbejde mellem Kolding og lande i Mellemøsten.
Han var en af de personer, der blev interviewet af journalisten og han er ikke i tvivl om, at artiklen kan skabe nogle interessante initiativer for byen.
"Artiklen fortæller blandt andet, at Kolding er et vækstcenter og her nævnes Synergypark som et eksempel på et sted, hvor man kunne investere i fremtiden. Det kunne være et hotel eller et boligområde, som man kunne forestille sig, at de kunne have interesse i at investere i i de Arabiske Emirater", lyder det fra Marwan Zobi.