Fortsæt til indhold

To nye film hos Nicolai

Dybet og Perfect Mothers har begge premiere torsdag den 10. oktober

Arkiv
Arkiv

Der er Danmarkspremiere på filmen Dybet der er baseret på en sand historie.
Dybet starter en kold nat i marts 1984. Nogle kilometer ud for Islands Vestmannaøer synker fiskebåden Breki og trækker næsten hele besætningen med sig i dybet. Tre fiskere overlever, men efter nogle timer i det iskolde hav er Gulli den eneste, der er tilbage. Efter seks timers kamp på liv og død skylles den udmattede fisker endelig op på land. Gulli bliver anset som dagens helt og en videnskabelig anormalitet, og alle vil have at vide, hvordan han kunne slippe fra forliset i live. Nu kæmper han med de psykologiske mén efter ulykken og med skyldfølelsen over at være eneste overlevende.
Filmen er baseret på den sande historie, men også et forklarligt videnskabeligt fænomen.

Drama

Perfect Mothers handler om Lil og Roz, der er livslange veninder, som er vokset op som naboer i en idyllisk by nær havet. Som voksne er deres to store teenagesønner ligeledes blevet tætte venner, så det er kun naturligt, at de fire tager på en solskinsferie sammen.
Under den varme sol begynder uventede følelser dog at vokse, og de to mødre forelsker sig i hinandens sønner. Kvinderne kaster sig hovedkulds og hensynsløst ud i romancen, men de nye forhold må selvfølgelig holdes hemmelige for hverken at støde lokalsamfundet eller de resterende familiemedlemmer. Naomi Watts (Diana) og Robin Wright (The Girl with the Dragon Tattoo) spiller de centrale titelroller, mens sønnerne, der flirter med Ødipuskomplekset, spilles af Xavier Samuel (The Twilight Saga: Eclipse) og James Frecheville (Animal Kingdom).